Workshops – Parallelsessioner – Klynger

Som del af konferencen mandag og tirsdag, faciliteredes workshops af deltagere på det 3-årige efteruddannings-forløb SusCo – Sustainable Co-Creation. De forskellige oplæg blev organiseret i klynger – tematiske flader – med parallelle workshop-flows:

 

MANDAG 13:30 – 17:00

KLYNGE 1Bæredygtig ledelse i det offentlige (fordelt som spor1 og spor2)

KLYNGE 2 Verdensmålene som invitation til medansvar

KLYNGE 3Organisatorisk bæredygtighed

 

TIRSDAG 11:30 – 16:00

KLYNGE 4 Den indre bæredygtighed

KLYNGE 5Bæredygtighed i sociale processer krop- og sansesystem som kompas i det professionelle møde


WORKSHOPS

mandag 14. november 13:30–17:00

klynge 1

Bæredygtig ledelse i det offentlige


Klyngen handler om eksempler på bæredygtig ledelsespraksis inden for offentlige institutioner.

Efter en fælles indledning fortsætter workshoppen i to spor. Afslutningsvis er der en fælles mulighed for udveksling af ideer til, hvordan vi fremadrettet kan intensivere Bæredygtige Ledelse i det offentlige.


spor 1

Hvordan skaber jeg åbent landskab i en skov fuld af træer, så vinden kan få fart

 
peter_hansen

 

 

Peter Hansen, skoleleder Skørping Skole

 

Workshoppen fortæller om og viser eksempler på, hvordan en folkeskole har påtaget sig ansvaret i lokalsamfundet i forhold til at lave samskabelse i et bæredygtigt perspektiv.

Med udgangspunkt i et konkret eksempel med Skørping skole som kulturcenter, lokal udviklingscentrum udfoldes bæredygtig ledelse og samskabelse i det offentlige. Der deltager en billedkunstner, elever, repræsentanter fra Ungdomsrådet m.fl.

Workshoppen indeholder et oplæg fra skoleleder Peter Hansen – Skørping Skole og inviterer efterfølgende på besøg i en række mindre workshops med aktører fra det lokale samskabelsesprojekt.


spor 2

Bæredygtig ledelse og samarbejde i og med det offentlige

Der indledes med et kort overblik over sporet fra alle oplægsholdere, arbejdet med gearskifte og andre øvelser fra uddannelsen. Der er også hensigten, at der skal være god tid til at involvere deltagere i at udveksle erfaringer og ideer om, hvordan vi kan være med til at ændre et ledelsesparadigme fra fokus på New Public Management til Bæredygtig ledelse og samskabelse. At fokusere på muligheder og modstande, finde sprækker og udviklingsmuligheder i 2017.


 
Astrid_Elbek
 
Elsebeth_Jensen
 

Musikalsk gearskifte

Astrid Elbek, pianist/komponist, docent, udviklingsleder Det Jyske Musikkonservatorium

”Musikalsk gearskifte”: hvad er det, der sker, når en musiker sætter sig ned og improviserer til et ”gearskifte”. Og hvad er et ”gearskifte” i det hele taget? Oplev en ny vinkel på samskabelse.


Bæredygtige balancer i ledelse og samarbejde

Elsebeth Jensen, ph.d. Uddannelseschef, Læreruddannelsen i VIA

Med udgangspunkt i den aktuelle kontekst og konkrete erfaringer sættes en ramme for undersøgelse af muligheder og modstande i forhold til substantiel ledelse og samarbejde:

  • Hvordan kan vi effektivisere brugen af vores ressourcer med kerneopgaven i fokus?
  • Hvilke former for ledelse og samarbejde kalder fremtiden på?
  • Hvilke stier og veje findes?
  • Og hvilke nye skal skabes?

Birgit Secher

Et eksempel på en læringsrejse med Sustainable Co Creation fra 2013 – 2016

Birgit Secher, udviklingskonsulent i Horsens Kommune, medlem af menighedsråd,  går op i hvordan vi lokalt kan arbejde med bæredygtighed og hvilke muligheder forskellige systemer rummer.

En personlig beretning, der beskriver, hvad uddannelsen har gjort af forskel:

– I mit private liv

– I mit arbejdsliv

– I mit fritidsliv


Dorit Simonsen

Kunst i ledelse - ledelse i kunsten

Dorit Simonsen, Hospicechef Hospice Djursland & Marit Bente Norheim, billedkunstner, Mygdal, Norge

Hvordan kan man ved som leder i det offentlige få kunst og andre vinkler ind? – Dorit deler tanker og ideer hun som leder har med at anvende kunst i al dens mangfoldighed – både i ledelse af medarbejderne, og de frivillige, i den lindrende behandling af de døende og de pårørende, samt at anvende kunsten som den stemningskabende effekt på et Hospice.

Erfaringerne bliver tematiseret af samarbejde billedkunstner Bente Marit Norheim. De seneste værker fra kunstnerens hånd er beliggende i Aarhus Havn – tre store både i form som kvindeskikkelser. Disse vil kunne beses i forbindelse med konferencen.


Hannie van der Windt.jpg

Meningsfulde Samskabelsesprocesser

Hannie van der Windt, MBA, konsulent og underviser på Diplom i Ledelse UCSYD, Danmark

Hvilke stier og veje afprøves.

Hør hvilke erfaringer ledere i det offentlige har gjort sig med samskabelsesprocesser.

Hvilke sprækker er der? – Hvad kan vi få øje på?

Workshop – Hvor deltagerne inviteres til at udforske dette mulighedsrum og skabe ideer til at udvikle meningsfuld samskabelse i egen praksis. 


klynge 2

Verdensmålene som invitation til medansvar

Med verdensmålene som ny mulighed for at tage globalt medansvar inviteres du sammen med workshop-værtinderne til at undersøge spørgsmålet:

Hvad der skal til for at stimulere medansvar i vores personlige liv og i vores arbejdsliv?

Vi vil se på medansvar i personligt, relationelt og globalt perspektiv – belyst gennem vores forskellige fagligheder og individuelle bidrag.

Vi rammesætter workshoppen med sigte på at konkretisere, hvad medansvar er, og hvordan medansvar kan stimuleres, for sammen med deltagerne at komme tættere på, hvorfra vi som mennesker opererer, når vi handler medansvarligt.

 

workshop værtinderNe

Annika Göran Rodell, Fil magister Måltidskunskap – Kunst- og uttrykksterapi, Adjunkt, Örebro Universitet, Sverige

Marte Konstad, Psykolog, Profesjonsstudiet i Psykologi. Ansat ved tværfaglige emnet Eksperter i Team, NTNU, Norge

Marianne Bo Paludan, Antropolog, Konsulent, Civilsamfund i Udvikling/CISU, Danmark

Marit Bollingmo, Embetseksamen lingvistikk, Seksjonsleder, Statped, Norge

Kaja Storeide, Master i rådgivning fra NTNU , Rådgiver og formidler, Norge

Karin Vikær Hermansen, Pædagogisk konsulent, udvikler af ”Indblik og Udsyn”, Pædagog, Familieterapeut MPF, Danmark

Siv Helene Stangeland, Arkitekt og leder af tegnestuen Helen & Hard Stavanger, Norge, Oslo Arkitektskole, Phd student AAA, Danmark


klynge 3

ORGANISATORISK BÆREDYGTIGHED

Fra værktøjskasse til hjertestarter

Hvordan skal vi arbejde med udvikling af menneskelige ressourcer, så proces og arbejdsform optimerer arbejdet med bevægelsen fra et ego til et helhedsorienteret og økologisk fokus på mennesket?


 
Johan Mellerup Trækjær
 

At få øje på den levende organisation

Johan Mellerup Trækjær, MA, Underviser/Aktionsforsker

Den herskende organisationsform er med maskinen som metafor. Mennesker er tandhjul eller ressourcer og de styres bedst ved at dem i styrerummet får maskinens hjul til at glide. Den nødvendige metafor er i stedet at se organisationen som noget levende, hvilket dens medlemmer i den grad også er. Men skiftet fra at se på verden som objekter til regulære levende subjekter er stort og kræver et regulært skift i bevidsthed. Effekten af den nødvendige metafor: Den out-performer den tidligere markant.


Herdis Hansen
 
maria_sommerstedt_rasmussen

SUS – samarbejdende udviklingssamtaler

Herdis Hansen, Hospiceleder Ankerfjord Hospice

SUS er anden form for MUS (Medarbejder Udviklingssamtale) hvor den enkelte medarbejder arbejder med Livskort-mandala, logbog, gruppe reflektion og mindst mulig forandring.


HR´s fokus på og rolle i fremtidens organisationer

Maria Sommerstedt

Organisationer hvor et bæredygtigt arbejdsliv og Ledelse med Hjertet, skaber resultater på alle bundlinjer.

Med fokus på det igangværende paradigmeskifte, vil jeg i denne workshop undersøge og udfordre den enkeltes medansvar herunder specifikt HR-funktionen.


WORKSHOPS

TiRSDAG 15. november 11:30–16:00 (inklusive frokost)

klynge 4

Den indre bæredygtighed

I bogen ’Bæredygtig ledelse - ledelse med hjertet’ beskriver Michael Stubberup og Steen Hildebrandt hvad det er for en arketype, som de mener fremtidens ledere skal defineres ud fra (s.213):


”En leder, der møder fremtiden nysgerrigt, ydmygt, skabende og nytænkende. En person, som er mere bevidst om sine fordomme og emotioner, som er mere bevidst om sine egne begrænsninger, og som bevidst har arbejdet med at udvikle sig til at blive et balanceret og afklaret menneske. En person, der på samme tid er sikker og ydmyg. En person, hvis beslutninger er balanceret på et mere nuanceret grundlag. En mere rummelig person.”


 
Michael_stubberup
Trine
Mette

Viden om det at vide, forpligter

 

Michael Stubberup, cand. mag., udviklingsleder SYNerGAIA

Det første indlæg i klyngen ”Den indre bæredygtighed” tager os med på Michael Stubberups personlige rejse, der ledte til ideen om en ny lederuddannelse.

 

Efterfølgende interviewes Trine Lindegaard Holmberg, direktør for Kara/Noveren og Mette Vidkjær, afdelingsleder, familiecenteret, Århus kommune.

 

Interviewet vil give lytteren et indtryk af de forandringer på det personlige ledelsesmæssige plan, som uddannelsen har bevirket hos de to ledere.

Afslutningsvis er der mulighed for at stille spørgsmål fra publikum.


Jørn_Uhrenholt
 
Karsten_Skipper

Kærlighed og kvantemekanik

Jørn Uhrenholt, Cand. Merc. Sol, selvstændig It-konsulent og bæredygtig leder

Igennem det sidste år, har Jørn udviklet foredraget: 'Kærlighed og Kvantemekanik'. Foredraget giver et indblik i hvordan en 'Teori U-proces' kan se ud, med fejl, usikkerhed, tvivl og eksperimenter. Du får et indblik i processen, krystallerne og ideerne, der fører til det endelige oplæg:

”Ledelse indeholder en høj grad af improvisation. Ledelse er Nu. Lige Nu. Ledelse er noget, som hele tiden forandrer sig. Som ikke kan gøres til noget objektivt. Ledelse kræver at vi er tilstede, for at se det der er.

Vi kan som ledere ikke undvige det faktum, at vi er en del af det der sker hele tiden, og dermed er vi også en væsentlig del af om vores team lykkes eller ikke lykkes.

Dårlige resultater i vores organisation, har altså først og fremmest noget med os selv at gøre.

Derfor er det her, vi skal starte. Med os selv.”


foredrag

Integrativ Mindfulness

Nærværets betydning for modning af global bevidsthed og bæredygtig samskaben

Facilitator: Karsten Skipper, idehistoriker, mindfulnessinstruktør og psykoterapeutsamt stifter af Integrativ Vejledning
 
Mindfulness, U-teori og andre tilgange fremhæver det gavnlige ved at være tilstede i nu’et. Det er oplagt at se dyrkelsen af nærværet som en respons på den stress, mange oplever i en hverdag præget at informationsteknologi og globalisering. Men er der tale om et egotrip, hvor vi gemmer os i nuet for at føle os lidt mindre stressede eller er nærværet en nøgle til en mere bæredygtig omgang med tidens udfordringer?
 
Ifølge Karsten Skipper er svaret begge dele! Det afhænger af hvad vi vil med nærværet og hvordan vi vælger at væve nærværstræningen ind i vejrdag og arbejdsliv. Foredraget byder på eksempler på hvordan mindfulness kan understøtte bevægelsen fra "Ego" til "Eco".
 
Karsten Skipper har gennem mere end tyve år haft nærværstræning, eller "mindfulness"  som en god ven gennem livets op og nedture. I de senere år har han arbejdet på at udvikle en tidssvarende, integrativ tilgang til mindfulness på baggrund af især Vækstcenterpædagogikken og Ken Wilbers Integral Studies.


klynge 5

 Bæredygtighed i sociale processer – krop- og sansesystem som kompas i det professionelle møde

Hvad kan man vinde på at bevidstgøre det helt almindelige der hele tiden sker i os og mellem os?

Hvordan kan en kropsligt forankret forståelse give bedre professionel kapacitet?

Fokus for denne interaktive workshop er at undersøge og eksplicitere det der hele tiden foregår inde i kroppen, nervesystemet og i feltet mellem mennesker. De indre og de sociale processer er der altid. Gennem at sætte fokus på dem kan vi påvirke kvaliteten i vores kontakt med andre, hvilket er en vigtig kompetence for alle der arbejder med andre mennesker og særligt for dem der i sin professionel rolle møder udsatte mennesker.

 
liv_fabricius
 
anders_fabricius

Workshop – DEL1

Hvad er det der sker i det sociale felt mellem os mennesker?

Liv Fabricius, partner i Fabricius Resurs og har i Sverige taget en Master degree in Quality and Leadership Development.

Normalt fokuserer vi mest på det der bliver sagt og har en tendens til at overse det der foregår ikke-sprogligt. Men vi kan øve os og blive bedre til at forstå det der sker i det sociale felt mellem mennesker. I denne workshop vil vi udforske det potentiale der ligger i at blive mere bevidst om krop og sanser i vores helt almindelige kontakt og møder med andre mennesker.


Workshop – DEL2

Det autonome nervesystems hverdagsudtryk som forståelsesramme i møder med sårbare mennesker

Anders Fabricius, partner i Fabricius Resurs. I mere end 10 år har han været med til at lede og udvikle integrationsarbejdet i en av Sveriges førende kommuner indenfor integrationsområdet.

Workshoppen byder ind til en interaktiv proces, hvor vi sammen udforsker forskellige aspekter af det autonome nervesystems hverdagsudtryk, ser på balancen mellem fokus/spænding og åbenhed/afspænding. Hvordan kan vi bedre forstå og danse med det der alligevel sker i os og i mødet med andre.