Ledelse med hjertet trekanten

Steen Hildebrandt & Michael Stubberup 2010


Graden af indre forankring, den dybde, den nuancering og det kendskab, man som menneske har til sit indre, afgør, på hvilken måde og hvor dybt man kan forbinde sig med andre mennesker og verden i almindelighed. Den indre dimension er et centralt udviklingspunkt i ledelsesarbejde generelt og specielt i forbindelse med arbejdet med det højeste fremtidige potentiale.

 
 

TREKANTEN
integritet, resonans, medansvar for helheden

I klassisk organisationsteori benytter man en trekant som udtryk for tre organisatoriske niveauer. Denne enkle organisationsmodel kan skabe et overblik over, hvordan både en organisations yder- og inderside ser ud.
Det venstre hjørne af trekanten, integritet, har et indre fokus, som er knyttet til personlighedens centrering. Det højre hjørne, resonans, omhandler kontakt og kommunikation med enkeltpersoner og mindre grupper af mennesker. Det tredje og øvre hjørne, medansvar, omhandler engagement i og samhørighed med organisatoriske og helheds-orienterede processer.

I den moderne, videnskabeligt orienterede vestlige verden har vi historisk set isoleret sindet fra kroppen, fra naturen og fra andre sind. Vores oplevelse af vores krop, naturen og andre sind skal konstrueres privat ... vi oplever nu en revolution ... at sindet altid er inkarneret i og muliggjort af personens sensomotoriske aktivitet, at det er sammenvævet med og skabt i samarbejde med det fysiske miljø, der umiddelbart omgiver det, og at det konstitueres gennem dets samspil med andre ... sindet opstår og eksisterer gennem indre selvorganiserende processer i samspil med andre sind.
— Daniel Stern (2004)
 

Integritet
at have hjertet på rette sted

Integritetshjørnet i trekanten spejler eller er udtryk for, at det cen-trale indre referencesystem – det personlige centrum – er båret af en række værdier og en praksis, der tager afsæt i disse værdier. Der er tale om en grundlæggende selvansvarlighed og selvtillid baseret på, at man på nogle helt centrale områder er tilregnelig for sig selv. Dette giver en grundfølelse af troværdighed. Det at have et hver-dagsliv, hvor nogle af ens kerneværdier i praksis bliver virkelige, gi-ver en grundlæggende selvtillid. Denne tillid spejler sig i det ydre i kontakten til andre mennesker ved at forøge tillid og troværdighed i relationelle processer.

 
We hold our own perspective in mind while simultaneously imagining what it is like to be the other. In order to have empathy, we need to main-tain an awareness of our inner world as we imagine the inner world of others.
— Cozolino (2006)
 

Resonans
at have hjerte for andre

resonans hænger sammen med den måde, vi sanser information fra omgivelserne (feedback) på, og den måde, vi responderer på. Det at kunne mærke et andet menneske, at kunne mærke følelser og intentioner m.m., er en grundevne, som vi fødes med. Selve den receptive åbenhed er sammen med opmærksomhedsfunktionen afgørende i den tidlige dannelse af de indre netværk, der bliver til det indre repræsentationssystem. Og resten af livet er resonansevnen en del af vores membran til omverdenen.

 
Hjernen betjener sig af et indre simuleringsprogram, når den registrerer et andet menneske. Det bliver modelleret med de samme systemer, som personen bruger til registreringen af sig selv. Denne proces, der bliver formidlet gennem spejlneuroner, foregår førsprogligt, spontant, og uden at der er blevet tænkt over det. Det er det neurobiologiske grundlag for intuitiv registrering og forståelse. Da denne mekanisme gælder alle mennesker, repræsenterer spejlneuronsystemet et overindividuelt neuroanalogisk format, hvorigennem der bliver produceret et fælles mellemmenneskeligt betydningsrum.
— Joachim Bauer (2006)
 

Medansvar for helheden
at have hjerte for en sag

Det tredje hjørne af trekantens inderside handler om helheden og om den indstilling til den overordnede struktur, der befordrer synergi og fordybelse. Det handler om fællesskab mellem mennesker, og det handler også om at kunne se sin egen medvirken som betydningsfuld for helheden, det vil sige at opnå en erkendelse af engagementets betydning. Det handler om at erkende, at det at medvirke til noget, der rækker ud over en selv, har en umiddelbar betydningsbærende kvalitet i sig, som giver medansvar.

Mødet med gruppen eller organisationen (rammen), forpligtelse, engagement og fordybelse (processen) i afdækning af meningen med livet eller målet sætter en meningsopbyggende proces i gang. Kontakt, engagement og ansvar er svaret på meningsløsheden. At ville og forpligte sig på denne villen.

 

Tre indre forandringsværktøjer
forpligtelse, synergi, personligt arbejdspunkt

Trekanten med spidsen nedad – værktøjstrekanten – har i hvert hjørne gearskift-områder, nemlig forpligtelse, synergi og personligt arbejdspunkt. Disse områder er således mødepunkter mellem den indre forankring og de ydre handlende processer.