WORKSHOPS & FOREDRAG
TiRSDAG 15. november 11:30–16:00 (inklusive frokost)
klynge 4
Den indre bæredygtighed
I bogen ’Bæredygtig ledelse - ledelse med hjertet’ beskriver Michael Stubberup og Steen Hildebrandt hvad det er for en arketype, som de mener fremtidens ledere skal defineres ud fra (s.213):
”En leder, der møder fremtiden nysgerrigt, ydmygt, skabende og nytænkende. En person, som er mere bevidst om sine fordomme og emotioner, som er mere bevidst om sine egne begrænsninger, og som bevidst har arbejdet med at udvikle sig til at blive et balanceret og afklaret menneske. En person, der på samme tid er sikker og ydmyg. En person, hvis beslutninger er balanceret på et mere nuanceret grundlag. En mere rummelig person.”
Viden om det at vide, forpligter
Michael Stubberup, cand. mag., udviklingsleder SYNerGAIA
Det første indlæg i klyngen ”Den indre bæredygtighed” tager os med på Michael Stubberups personlige rejse, der ledte til ideen om en ny lederuddannelse.
Efterfølgende interviewes Trine Lindegaard Holmberg, direktør for Kara/Noveren og Mette Vidkjær, afdelingsleder, familiecenteret, Århus kommune.
Interviewet vil give lytteren et indtryk af de forandringer på det personlige ledelsesmæssige plan, som uddannelsen har bevirket hos de to ledere.
Afslutningsvis er der mulighed for at stille spørgsmål fra publikum.
Kærlighed og kvantemekanik
Jørn Uhrenholt, Cand. Merc. Sol, selvstændig It-konsulent og bæredygtig leder
Igennem det sidste år, har Jørn udviklet foredraget: 'Kærlighed og Kvantemekanik'. Foredraget giver et indblik i hvordan en 'Teori U-proces' kan se ud, med fejl, usikkerhed, tvivl og eksperimenter. Du får et indblik i processen, krystallerne og ideerne, der fører til det endelige oplæg:
”Ledelse indeholder en høj grad af improvisation. Ledelse er Nu. Lige Nu. Ledelse er noget, som hele tiden forandrer sig. Som ikke kan gøres til noget objektivt. Ledelse kræver at vi er tilstede, for at se det der er.
Vi kan som ledere ikke undvige det faktum, at vi er en del af det der sker hele tiden, og dermed er vi også en væsentlig del af om vores team lykkes eller ikke lykkes.
Dårlige resultater i vores organisation, har altså først og fremmest noget med os selv at gøre.
Derfor er det her, vi skal starte. Med os selv.”
foredrag
Integrativ Mindfulness
Nærværets betydning for modning af global bevidsthed og bæredygtig samskaben
Facilitator: Karsten Skipper, idehistoriker, mindfulnessinstruktør og psykoterapeutsamt stifter af Integrativ Vejledning
Mindfulness, U-teori og andre tilgange fremhæver det gavnlige ved at være tilstede i nu’et. Det er oplagt at se dyrkelsen af nærværet som en respons på den stress, mange oplever i en hverdag præget at informationsteknologi og globalisering. Men er der tale om et egotrip, hvor vi gemmer os i nuet for at føle os lidt mindre stressede eller er nærværet en nøgle til en mere bæredygtig omgang med tidens udfordringer?
Ifølge Karsten Skipper er svaret begge dele! Det afhænger af hvad vi vil med nærværet og hvordan vi vælger at væve nærværstræningen ind i vejrdag og arbejdsliv. Foredraget byder på eksempler på hvordan mindfulness kan understøtte bevægelsen fra "Ego" til "Eco".
Karsten Skipper har gennem mere end tyve år haft nærværstræning, eller "mindfulness" som en god ven gennem livets op og nedture. I de senere år har han arbejdet på at udvikle en tidssvarende, integrativ tilgang til mindfulness på baggrund af især Vækstcenterpædagogikken og Ken Wilbers Integral Studies.